Nytår

Mødrehjælpen

Vi Tilbyder

Overskuddet fra Mødrehjælpens Genbrug og alle de dejlige donationer vi får, går til vores arbejde for enlige forældre, gravide og trængte børnefamilier i Viborgområdet.

Arrangementerne er kommet stille og roligt efterhånden som bankbogen og vores tid har tilladt at starte dem op. I årenes løb er det blevet til en del kerneområder, som vi er meget glade for at kunne tilbyde. Det er det, vi er gode til og kan klare lige nu…

Der er naturligvis andre ting, vi gerne ville forsøge os med og måske kommer det hen ad vejen.

Se mere under OM OS

cvcvcv

Snart skriver kalenderen 2021, og vi kan sige farvel til et år, som blev helt anderledes end planlagt. Som alle andre har vi også i Mødrehjælpens Lokalforening i Viborg måtte tilpasse os hverdag med COVID-19. Planlagte arrangementer er blevet aflyst eller ændret. På trods heraf er det lykkedes os at kunne give børn og deres forældre nogle gode oplevelser enten i form af en dag i skoven, en tur i biografen, hjælp til fødselsdag eller jul samt hjælp til starten på livet i form af en babypakke.

Alt det har ikke kunnet lade sig gøre uden kunderne i vores butik samt de mange donationer, som vi er blevet betænkt med i 2020. Tak, for at I gør det muligt for os at hjælpe andre.

Godt nytår – vi ses forhåbentlig igen den 18. januar 2021.